Om Institutionen

Velkommen til Skovbrynet

Daginstitutionen Skovbrynet er et hus fuld af glade, nysgerrige og nærværende børn og voksne i alle aldre, som kender hinanden rigtig godt, fordi man kan gå her fra man er 0-6 år.

  • Vi har en vuggestue afdeling med to stuer – blå og grøn – hvor der er i alt 24 børn.

Her kan man være, når man er lille og skal vænne sig til at undvære mor og far. Man finder ud af, at det er sjovt at lege med andre børn og udforske verden. Vi har bygget en tryg og stabil hverdag op om de mindste i vores hus, så de kan udvikle sig bedst muligt, mens vi udfordre dem på sprog og motorik – og hvad man ellers skal lære, når alting skal prøves første gang.

  • Rød og gul stue er ”næste skridt”. Her er vores børnehavebørn, når de er 3 og 4 år – også kaldet mellemgruppen.

Nu begynder der at blive brug for nye udfordringer, og legen og relationerne kommer mere og mere til at betyde noget. Vi øver os i at være gode ved hinanden og lære at være sammen i en stor gruppe, hvor man skal tage hensyn til hinanden men også lære at sige, hvad man selv har lyst til.

  • I det år man fylder 5 år kommer man i vores storebørnsgruppe.

Nu er man ved at være stor og har lært mange grundlæggende færdigheder – og så er det skønt at komme i en gruppe, hvor der målrettet bliver arbejdet på at gøre ”skole klar”. Vi skal lære at lave små opgaver, og der bliver i et langsomt tempo stillet flere krav om selvstændighed.



Storebørnsgruppen tager næsten hver dag (ofte i små grupper) ud i Skovløberhuset i Marielundsskoven, som vi har adgang til hver dag. Her er der masser af plads og luft til at udfolde sig.

På alle stuer er der to pædagoger og en medhjælper. Vi har også studerende i huset, flexjobbere, havemænd m.m.

Fysisk er vi beliggende tæt på by og skov – og har nemt ved at komme rundt i hele byen. Bussen holder lige uden for døren, og vi kan også nemt gå rundt til fx Legeparken og Marielundskoven.

Vi glæder os til at møde jer og lære jer at kende!