Her bor vi

Vores hus blev bygget i 1980, hvor institutionen startede. Dengang var daginstitutionen Skovbrynet fortrinsvist for sygehusets personale. Sådan er det ikke længere, men det er stadig sygehuset, som ejer vores hus.

Vi har en lang gang hvor man kan løbe stærkt, når man får lov. Undervejs møder man et spejl, hvor man kan stoppe op og kigge på sig selv, eller måske får man øje på et billede af sig selv på væggen. Vi bruger meget gangen til dokumentation, og det giver god anledning til dialog blandt børn og forældre.

Vores stuer er meget hyggelige og har alle små rum tilknyttet, hvor man kan lege lidt for sig selv. Vi har forsøgt at bygge dem op med reoler og små tæpper, så der er små legekroge og plads til ro.

Vi har et stort rum, hvor der kun er en bænk/scene og et bord man kan klappe ned. Her er der god plads til at lege og tumle rundt. Det er mest børnehavens rum.

Hver  stue har deres egen garderobe med plads til skiftetøj og overtøj.

Og så er der selvfølgelig køkkener, toiletter, pusleplads og alt hvad der ellers hører sig til.

Udenfor har vi to legepladser som ligger lige ved siden af hinanden. Vuggestuens og børnehavens. Der er et lavt hegn imellem, så børnene kan kigge ind til hinanden, og nogen gange får børnene lov at komme på besøg hos hinanden.

Vi har også et grønt område med balancebom, buske og træer man kan gemme sig i eller finde små dyr - og hvor der er mulighed for at være en mindre gruppe uden forstyrrelser. Området ligger lige op af vores legeplads.