Skolestart

Vi laver SPU (Skole Paratheds Undersøgelse) og evt kompetencehjul på alle de børn, som er i storebørnsgruppen. Dette foregår i løbet af efteråret i året før barnet fylder 6 år.

Herefter indkaldes I til en samtale, hvor vi sammen vurderer, om barnet når at blive klar til skolestart.

Er dette ikke tilfældet vurderes hvad der skal til, for at barnet kan blive klar og der laves aftaler om, hvordan vi vil forsøge at udvikle barnet.

De fleste børn når at blive klar, men de enkelte som ikke gør, søger vi skoleudsættelse på  og de fortsætter i storebørnsgruppen et år mere.

Vi afleverer børn til mange forskellige skoler i Kolding kommune, og samarbejder med de fleste af dem om overlevering af børnene - selvfølgelig i tæt samarbejde med jer forældre.